Den nye tids folkeskole
Skrevet 29. august 2012
Regeringen taler om at reformere folkeskolen her i efteråret 2012. Perfect timing, hvis du spørger mig. Christine Antorini har sammen med sit ministerium etableret hjemmesiden www.nynordiskskole.dk, hvor hun efterspørger befolkningens “indspark” til, hvordan vi kan udvikle folkeskolen. Ministeren og hendes folk har netop afholdt deres årlige Sorø-møde, og i år kom der “Mål, manifest og dogmer for Ny Nordisk Skole” ud af Sorø-mødet, og nu efterspørger de ideer til, hvordan vi kommer “fra papir til praksis”.
Den udfordring kunne jeg og to andre innovative kvinder ikke lade ligge, så vi har udarbejdet et fælles “indspark”, som vi har uploaded på www.nynordiskskole.dk med titlen: Innovation i skolen indefra-og-ud; nedefra-og-op. Vi synes selv, at vi er kommet op med et koncept, som tilgodeser både individet og samfundet i den nye tid. Vores “indspark” tilgodeser også vores egen indre længsel efter en folkeskole, som tager vare på børnene på en kærlig og tidssvarende facon, som arbejder med at styrke børnenes selvværd, så de bliver bedre rustede til at træffe sunde, bevidste valg - både individuelt, socialt og fagligt.
God læselyst!
Innovation i skolen indefra-og-ud; nedefra-og-op
Dette bidrag skal ses som et bud på, hvordan vi kommer fra papir (Sorø-mødet 2012) til praksis. Bidragets grundtanke er at danne og uddanne børn og unge til demokratiske medborgere ved at sikre, at de udvikler en bevidsthed om de medfødte iboende talenter og kompetencer, som de hver især har at tilbyde fællesskabet. De iboende talenter og kompetencer skal erkendes og udtrykkes i barnets handling, så barnet kan lyse op i verden.
Vores bidrag er funderet på det menneske/samfundssyn, at alle børn fødes med et iboende unikt talent, som er helt særligt for det enkelte individ, og som samfundet i høj grad har brug for. Flere rådgivende instanser herunder Innovationsrådet og Globaliseringsrådet fremhæver nødvendigheden af, at innovative og kreative egenskaber fremmes med henblik på danske organisationers overlevelse i fremtidens samfund. Disse medfødte innovative og kreative egenskaber hos børn og unge skal derfor dyrkes og prioriteres i Ny Nordisk Skole - både til glæde for fremtidens samfund og til glæde for individernes individuelle livskvalitet. Børnene er samfundets vigtigste ressource, og de har ret til en skolegang, som både beriger deres barndom og kvalificerer dem som voksne samfundsborgere.
Vores intention er, at Ny Nordisk Skole skal imødekomme og kvalificere børnenes medfødte evne til at lytte til hver deres indre visdom med henblik på at skabe robuste fælles løsninger, som inkluderer de forskelligheder, som mennesker repræsenterer.
Vi er således optaget af, at pædagogikken i Ny Nordisk Skole bevidst fokuserer på barnets indre ressourcer og på at kvalificere disse iboende ressourcer, så barnet indefra-og-ud udvikler sig til et autentisk, livsdueligt og foretagsomt menneske.
Børns og unges kompetencer i fremtiden
Med udgangspunkt i vores menneske/samfundssyn skal børn og unge i fremtiden kende deres iboende unikke talent, og de skal mestre at bringe dette talent til udtryk. Denne kompetence skal sikre, at børn og unge er i stand til at træffe sunde bevidste valg i deres faglige og sociale liv til glæde for sig selv og for det danske samfund.
Loris Malaguzzi, tidligere chef for de kommunale førskole-institutioner i Reggio Emilia i Italien siger om børn, at de har 100 sprog:
"Et barn har hundrede sprog
men berøves de nioghalvfems.
Skolen og kulturen
skiller hovedet fra kroppen.
De tvinger én til at tænke uden krop
og handle uden hoved.
Legen og arbejdet
virkeligheden og fantasien
videnskaben og fantasteriet
det indre og det ydre
gøres til hinandens modsætninger"
Vores ambition er at udvikle et skolesystem, som ikke berøver børnene de 100 iboende sprog, men i stedet støtter børnene i at genkende og kvalificere egne individuelle sprog og talenter med henblik på at bringe sig selv i spil i fællesskabet på den mest kompetente og berigende måde.
Demokratisk værdi i Ny Nordisk Skole
I vores perspektiv er pædagogik og dannelse en del af et demokratisk projekt. Det danske samfund kalder sig selv et demokratisk samfund, og det forpligter samfundet og skolen på at sikre, at børn og unge dannes til at deltage aktivt i praktiseringen af demokratiet. Demokratiet lever på alle planer af at spørge samfundets individer, hvad de hver især mener, og set i det perspektiv er det afgørende vigtigt, at børn og unge udvikler en følsomhed og en selverkendelse, som de kan tage beslutninger på baggrund af.
Børnene skal opleve, at de faktisk ved, hvad de selv mener, og de skal opleve, at deres mening bliver lyttet til og taget alvorligt. Det betyder ikke, at alle altid får ret, men det betyder, at alle synspunkter bliver bragt i spil og gennem åben dialog og refleksion bliver en del af en fælles beslutning. I Ny Nordisk Skole er man bevidst om, at alle har noget at bidrage med, som er til glæde for fællesskabet. Man ser hvert enkelt barn som stærkt og kompetent, og man er bevidst, om at barnet skal gøres parat til at tage ansvar for sit eget medborgerskab.
Ny Nordisk Skole i praksis
En træning i medborgerskab kan fremmes ved at lade eleverne være aktivt inddraget i undervisningen; dog under stramme rammer. I vores bud på Ny Nordisk Skole må man balancere imellem en høj grad af elevinvolvering og en stram lærerstyring. En del af denne didaktik kunne også inddrage projekter udenfor skolens fysiske rammer. Specielt i mellemtrinet og i udskolingen vil dette virke elevmotiverende. Vores erfaringer viser, at eleverne arbejder mere fokuseret og udviser større ejerskab og engagement, når de arbejder ude i den virkelige virkelighed.
Med fokus på børnenes evne til at lytte indad for at lære sig selv at kende, kan man anvende forskellige fordybelsesmetoder, hvoraf mange er afprøvede og dokumenteret virkningsfulde. Vi har indsigt i og er optaget af at arbejde med æstetiske læreprocesser, meditation og yoga og pædagogisk dokumentation.
Æstetiske læreprocesser
I relation til de 100 sprog er det hensigtsmæssigt, at undervisningen i vid udstrækning er tilrettelagt i projekter med udgangspunkt i børnenes egne spørgsmål og hypoteser, og at de fysiske rammer indbyder til at anvende flere forskellige undersøgelses- og udtryksformer. Børnene skal have adgang til kreative værksteder og til naturen, så de har mulighed for at udtrykke sig selv gennem nogle af deres mange sprog med henblik på at opnå faglig viden og erkendelse, men også med henblik på at opleve personlig succes gennem andre sprog end det verbale sprog. Det skal være sådan, at alle børn har mulighed for at udtrykke sig gennem et sprog, som de føler sig på hjemmebane i.
I anvendelsen af en vifte af forskellige sprog i sin udforskning og i sin formidling ligger kimen til at identificere sit iboende unikke talent. Gennem æstetisk læring får man aktiveret alle sanser, og man kommer ind i substansen af sig selv og får mulighed for at erfare, hvor ens talenter ligger gemt.
Meditation og yoga
Meditation stammer fra østlige filosofier, men anvendes i stigende grad i vestlige sammenhænge for at skabe indre ro og harmoni og for at skabe kontakt til dybere bevidsthedslag og indre oplysning. Yoga er et indisk system, hvor man arbejder med at berolige kroppen og gøre sindet stille. Øvelser i meditation og yoga udgør et solidt fundament for læring, fordi de giver barnet ro i både krop, følelser og tanker. Børn er fødte "yogier", og de elsker de sjove bevægelser, som leges ind via fantasi, historier og kreativitet.
Meditation og yoga i skolen skal betragtes som en stille fordybelsesstund, som er tilrettelagt efter børnenes alder og behov. Meditation og yoga for børn er aktiviteter, som understøtter barnets vækst i krop og sind. Øvelserne fremmer udviklingen af hvert enkelt barns egen unikke personlighed og understøtter dets kreativitet og øger dets koncentrationsevne og hukommelse, øger dets evne til at håndtere kompleksitet og styrker udviklingen af dets personlige og sociale kompetencer.
At præsentere børnene for meditationens og yogaens aspekter i en tidlig alder er med til at skabe et urokkeligt fundament for varig læring. Desuden faciliterer øvelsernes dybde
udviklingen af et sundt selvværd, en forståelse for og anerkendelse af andre mennesker og en bæredygtig indstilling til alt liv.
Gennem meditation og yoga lærer børnene, at de i stilheden og i pauserne kan skabe en kontakt til sig selv, som fremelsker refleksioner over egen og andres adfærd. Børnene får således nogle redskaber og strategier til at kunne finde ro midt i de mange indtryk og valg og krav, som de mødes med i deres daglige liv i skolen.
Det er vigtigt at livet i skoleklassen, som er børnenes første større fællesskab udenfor familien, er venligt, respektfuldt og nærværende. Børnene skal derfor lære at kende til deres egen indsats i fællesskabet og udvikle en fornemmelse for, hvad de kan bidrage med for at skabe et miljø, hvor alle trives. Denne evne hos det enkelte barn kan udvikles gennem meditation og yoga, fordi disse øvelser stille og roligt giver barnet adgang til sin egen iboende evne til empati og anerkendelse.
Pædagogisk dokumentation
Som hjælp til at fastholde børnenes læreprocesser er det hensigtsmæssigt at anvende pædagogisk dokumentation via fotos, video og notater ved alle typer af aktiviteter. Fastholdelsen af processerne sikrer, at både barnet selv og dets lærere ikke bare erkender hvad barnet lærer; dokumentationen synliggør også hvordan, barnet lærer. Dokumentationsmaterialet udgør således en faglig database til underviserne og hjælper dem med at iagttage og reflektere over, hvad der rent faktisk foregår i læreprocessen. Formålet med pædagogisk dokumentation er således at imødegå det faktum, at man ofte kommer til at handle efter det, man rutinemæssigt tror, at der foregår hos det enkelte barn. Dokumentationen viser, hvad der rent faktisk foregår, og det sikrer en langt mere effektiv tilrettelæggelse af det enkelte barns læring, når tilrettelæggelsen er baseret på konkret viden.
Sociolog og doktor i pædagogik på Lærerhøjskolen i Stockholm Hillivi Lenz Taguchi har arbejdet videnskabeligt med pædagogisk dokumentation. Hun problematiserer, at politikerne og videnskaben har nogle formulerede ideer, som de vil have andre til at udføre i et oppefra-og-ned perspektiv, og hun påpeger, at innovation ikke skabes på denne måde. Ifølge Taguchi sker robuste forandringer i et nedefra-og-op perspektiv, hvor de mennesker, som arbejder med en konkret praksis også får tildelt retten og magten til at forandre selvsamme praksis. Set i det perspektiv er pædagogisk dokumentation et godt redskab til at højne bevidstheden om den konkrete praksis, så man i fællesskab kan reflektere over sin praksis og teoretisk og empirisk begrunde sin praksis - og udvikle praksis så den hele tiden reflekterer de overordnede mål og værdier. Politikerne skal sætte overordnede mål og værdier, mens praktikerne skal have tildelt den fulde ret til at forvalte mål og værdier i praksis.
Eksamensformer og Ny Nordisk Skole
I Ny Nordisk Skole vil man skabe læreprocesser, der er kendetegnet ved, at mange intelligenser sættes i spil, og det enkelte barns ressourcer og talenter fremelskes. Dette vil samtidig kræve en justering af de normer for viden og intelligens, som vi traditionelt har opereret med. I Ny Nordisk Skole vil det derfor være nødvendigt at kaste et blik på, hvordan vi tester, eksaminerer og screener elever i folkeskolen, således at tests og eksamensformer afspejler det læringssyn, der efterstræbes. De mange sprog, intelligenser og læringsstile må indtænkes i udformningen af tests og eksaminer og i de metoder, der anvendes til evaluering og kvalitetssikring af landets skoler. I Ny Nordisk Skole skal evaluering fokusere på at forbedre praksis og ikke på at retfærdiggøre praksis.
Undervisere i Ny Nordisk Skole
Vi er bevidste om, at læreruddannelsen, som den ser ud i dag, ikke udvikler de kompetencer hos lærerne, som vi mener, at Ny Nordisk Skole må efterspørge. Når man som lærer har som opgave at fremkalde og kvalificere børnenes iboende talenter, skal man som lærer kende sine egne iboende talenter. Man skal så at sige matche børnenes niveau af selvindsigt. Man kan tale om at udvide lærernes faglighed med en personlig udviklingsproces, hvor den kommende lærer får skabt adgang til egne indre ressourcer. Denne indre adgang er nødvendig for, at den kommende lærer kan facilitere processen med at skabe indre adgang hos børnene. Denne opgave kan ikke løses alene med teoretisk indsigt, for den handler om at kende følelsen af at have fat i noget ægte indeni sig selv. Det er en kropslig oplevelse, og den kan man kun genkende hos børnene, hvis man selv har erfaringen.
Autentiske lærere i Ny Nordisk Skole
Lektor ved Massachusetts Institute of Teknology i USA Otto Scharmer har udviklet en teori, Teori U, som handler om nødvendigheden af at arbejde med sin personlige udvikling som en central forudsætning for at skabe innovation i sin ydre verden. Scharmers pointe er, at man må ændre sig selv på et indre plan, hvis man ønsker at ændre noget i sin ydre verden. Man kan sige, at de mennesker, som gennemgår Scharmers selvudviklingsproces indefra-og-ud vil være overordentlig kompetente praktikere til at skabe innovation i forhold til Hillevi Lenz Taguchi's nede-fra-og-op perspektiv.
Otto Scharmer anvender betegnelsen autentisk menneske, som er et menneske, som har erkendt sine iboende talenter og har bragt dem i spil i sit liv gennem ydre udtryk. Et autentisk menneske er nærværende i nuet, og er i stand til at lytte og anerkende og respektere andre mennesker i deres autenticitet (som er forskellig fra ens egen autenticitet).
Den personlige udviklingsproces frem mod at være til i verden som et autentisk menneske, går i Otto Scharmers tænkning gennem nogle faser, hvor man lærer at se på sig selv og verden med friske øjne, får afkodet sine uhensigtsmæssige følelsestraumer, får skabt kontakt til sin indre kerne af visdom og på den baggrund får udkrystalliseret sin autenticitet og sin mission/opgave i livet.
Vi mener sammen med Otto Scharmer, at denne personlige udviklingsproces i lærergruppen, er en forudsætning for at skabe innovation i folkeskolen. Lærergruppen skal i fremtidens samfund bestå af mennesker, som brænder for at støtte børnene i at være lige præcis sådan, som de er med alle deres farverige forskelligheder og mange sprog. Man skal vælge at blive lærer, fordi man indefra mærker en tilskyndelse til at påtage sig den uhyre vigtige opgave, det er at fremkalde børnenes iboende talenter og gøre børnene parate til at deltage aktivt i et demokratisk inkluderende samfund med lige præcis den mission og opgave, som de hver især har.
Som modsvar til lærerens brændende engagement skal samfundet og forældrene behandle lærergerningen med stor respekt, og give lærerne den nødvendige frihed til at skabe Ny Nordisk Skole i praksis. Som autentisk lærer i Ny Nordisk Skole vil man føle sig tilskyndet til at dele sine mål, metoder og resultater med omverdenen, fordi man er superglad for sit arbejde og ønsker al mulig konstruktiv dialog om sin faglighed.
Andre undervisere i Ny Nordisk Skole
Vi lægger op til, at andre faglige mennesker end lærere skal have deres gang i Ny Nordisk Skole. Med henblik på at støtte børnene i at bruge deres mange sprog, er det hensigtsmæssigt at børnene møder billedkunstnere, musikere, håndværkere, naturvejledere, kokke, dataloger, sportsudøvere m.m., som brænder for det, de laver. Børnene skal have tilbudt nogle rollemodeller, som kan røre dem og inspirere dem til at finde deres egen hylde i livet.
Som en støtte og inspiration til lærerne kan man indføre en konsulentordning, som lærerne kan trække på. Konsulenterne skal være autentiske mennesker med forskellige specialer f. eks. i at fremkalde iboende talenter hos andre mennesker, i at indrette det fysiske rum, i at analysere pædagogisk dokumentationsmateriale, i at tilrettelægge læreprocesser m.m. Konsulenterne skal være en ressource og sparring til lærerne, og de skal ikke have kontakt med hverken børn eller forældre.
Afrunding
Man kan med rette spørge, om det overhovedet kan lade sig gøre at tilrettelægge en folkeskole, der tilgodeser hvor forskellige mennesker egentlig er? Vi har forskellige læringsstile, forskellige intelligenser, introverte/ekstroverte tilbøjeligheder, a-mennesker der lærer bedst fra morgenstunden, b-mennesker der lærer bedst over middag, ordblinde og talblinde i forskellige grader; alt sammen krydret med de forskellige kognitive og sociale diagnoser som flere og flere børn udstyres med. Vi er med andre ord alle individer med forskellige behov, der skal tilgodeses. Og i dette felt placerer vi en lærer sammen med fireogtyve individer, der alle har krav på differentieret undervisning.
Det er lidt af en udfordring, vi står med, men med de rigtige rammer, de nødvendige ressourcer, det rette pædagogiske mindset og mod og vilje hos alle involverede vil det kunne lade sig gøre at skabe en skole, som tager ansvar for at fremelske nogle samfundsborgere, som er kvalificerede til at skabe det samfund, de ønsker at leve i.
Og jo, børnene skal også lære at læse og skrive og regne i Ny Nordisk Skole. Disse færdigheder skal indgå som naturlige redskaber til at udforske verden og til at tilegne sig og formidle viden. Børnene vil lære disse færdigheder, efterhånden som de får brug for dem i et inspirende og nysgerrigt læringsmiljø, som også tilgodeser barnets andre sprog.
Dette indspark er udviklet og indsendt af:
Anni Stavnskær Pedersen: cand.mag. i kommunikation og psykologi, lektor på UCN Nordjylland, se www.ucn.dk
Lisa Næblerød: psykoterapeut, yoga- og meditationsinstruktør, se www.simple-being.dk